Bådene
SUSANNE.
19′ kopi af en lodsjolle. Susanne er bygget af Smakkelaugets medlemmer 1993-1995 efter tegninger fra Kronborg søfartsmuseum
HENNER FRIISER
Kopi af 19′ 2-smakke fra Lyngsodde 1886.
NORDENSKJOLD
NORDENSKJOLD blev bygget på Lillebæltværftet i 2004-05 af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug og under supervision af bådebygger Ejner Møller Jensen. NORDENSKJOLD er en yderst stabil og velsejlende smakkejolle, der er ideel til uddannelsessejlads. NORDENSKJOLD er bygget udfra tegninger af en Blekinge/bornholmsk ege.
SMAKKEN.
19′ 2-smakke fra 1938
OLE LODS.
En yderst velsejlende frederikssundsjolle på 19′. Jollen er ombygget af Lillebælt Smakkelaug fra en Motorbåd med kahyt og bermudarig til nuværende åben jolle med gaffelrig uden bom tilbage i 2012-13
VERONICA
Gennem flere år har det for Smakkelauget været et ønske at få lokaliseret og evt. købt VERONICA, søsterjolle til NORDENSKJOLD (søsat 2007). VERONICA blev bygget på Lillebæltværftet i 2002-03 til Lindebjerg Sejforening, af bådebyggerlærling Martin H. Madsen og under supervision af bådebygger Ejner Møller Jensen. VERONICA er en yderst stabil og velsejlende smakkejolle, der vil være ideel til uddannelsessejlads. VERONICA er bygget udfra tegninger af en Blekinge/bornholmsk ege. Efter en del forhandlinger med ejeren lykkedes det os at erhverve jollen og den indgår nu vores stolte flåde af fantastiske joller.
METTE.
26′ kopi af Nordenhuse båd fra 1870. Bygget 1974 på Ebbe Andersens bådebyggeri, Marstal
Motorjolle:
19′ Fiskejolle med 10 BUKH. Bygget 1953 på Lillebælt værftet. Jollen er oprindeligt en smakkejolle men riggen blev fravalgt da man lagde motor i.
Lauget vil på sigt igen udstyre jollen med et sprydstage sejl.
DE TO SØSKENDE:
38′ gaffelrigget jagt, bygget på 1910 på Nyborg bådebyggeri. Båden tilhører FORENINGEN TIL DE TO SØSKENDE BEVARELSE som er en selvstændig forening under Lillebælt Smakkelaug.
Se mere på De to søskende – Lillebælt Smakkelaug
ØRNEN.
22′ gaffelrigget damjolle fra 1935, bygget i Sønderborg området.
Jollen er under en tiltrængt renovering. Kahyt, ringdæk, dørk og adskillige blanker er skiftet. Motoren, en 10 hk SABB bliver udskiftet med en elmotor. Jollen forventes sejlklar maj-juni 2026